Poulet au citron - opskrift med hvide bønner og brød - fra Pillivuyt

Hovedret af Camilla Drost

Poulet au citron

Ingredienser

4 personer

Ingredienser:

250 g tørrede hvide bønner, sat i blød natten over og kogte
300 g cherrytomater
2 små courgetter 
1 rødløg
4 fed hvidløg
4 hele kyllingelår
1 økologisk citron, skåret ud i 8 både 
Olivenolie
1 dl tør hvidvin
1 dl grøntsagsbouillon
10 salvieblade
2 laurbærblade
Salt, peber
Frisk persille til servering

Evt. lidt godt brød til servering.

 

Opskrift

Sådan gør du:

 

  1. Forvarm ovnen til 200 C.
  2. Halver cherrytomater, skær courgetterne ud i stave af 5-6 cm og skær rødløg ud i 4 både. Læg alle grøntsagerne i en stor skål og vend dem med 1 spiseskefuld olie. Smør det ildfaste fad med lidt olivenolie og fordel de hvide bønner ud på bunden. Læg herefter halvdelen af grøntsagerne ud ovenpå bønnerne, derefter de 4 kyllingelår og afslut med de resterende grøntsager. Pres lidt af saften fra citronbådene ud over kylling og grøntsager, og læg dem herefter i fadet. Hæld hvidvin og bouillon ved. Hæld lidt olie på kyllingelårene. Fordel laurbærblade og salvieblade mellem grøntsager og kylling. Krydr med masser af sort peber og 1-2 teskefulde havsalt.
  3. Sæt fadet i midten ovnen og lad det stege i 30-35 minutter indtil kyllingen er stegt og saften er klar når den stikkes med en kødnål. Til slut kan ovnens temperatur eventuelt sættes op på 225 C, og ovnens grillfunktion kan slås til for at give kylling og grøntsager lidt farve i 5-10 minutter.
  4. Drys friskhakket persille over retten inden servering. Nydes med et stykke godt brød til.

Bon appétit

Relaterede produkter