Grillede jordbær med creme anglaise | Pillivuyt

Grilltema: Dessert af Thomas Alcayaga

Grillede jordbær med creme anglaise

Ingredienser

8 personer

Mazarin
2 stk æg
100 g sukker
0,5 stk vaniljestang
125 g marcipan
2 spsk hvedemel

Creme anglaise
4 stk æggeblommer
2,5 dl sødmælk
2,5 dl fløde
3 spsk sukker
0,5 stk vaniljestang
 
Grillede og marinerede jordbær
650 g jordbær
0,75 dl olivenolie
2 spsk balsamico
4 kviste citrontimian. Kan undlades.
1 buket hyldeblomster. Evt. lidt ekstra til pynt
2 spsk sukker
Urter til pynt. Her spansk kørvel og skovmærke. Kan selvfølgelig undlades.

Opskrift

Sådan gør du: 

Mazarin:

  1. Kom æg, sukker og vaniljekorn i en skål, og pisk til sukkeret er helt opløst.
  2. Riv marcipanen i. Rør melet i.
  3. Fordel i små runde forme. Bag ved 180 grader i cirka 10-12 minutter afhængig af højden. Den skal lige præcis have sat sig, og den må gerne være lidt klæg. Lad den køle helt af.

Creme anglaise:

  1. Fjern kornene fra vaniljestangen. Arbejd dem ind i en spsk sukker. Pisk blommerne luftige med vaniljesukkeret. Sukkeret skal gerne være opløst.
  2. Kom mælk, fløde og det resterende sukker og vaniljestangen (den uden korn) i en gryde. Bring i kog og sluk for varmen. Rør lidt rundt så du er sikker på at sukkeret er opløst.
  3. Hæld mælkemassen over æggeblommerne mens der piskes.
  4. Returner massen til gryden. Varm nu forsigtigt op til massen er tyknet. Rør hele tiden. Når den er et par og halvfjers grader, skal du tage den af blusset.
  5. Kør igennem en fin sigte og køl hel af.

Jordbær:

  1. Fjern toppen af jordbærrene. Kom cirka 400-450 gram i et Toulouse fad. Tilføj hyldeblomster, timian, olivenolie og eddike. Vend de resterende jordbær med sukker, og lad dem gerne trække minimum en time.
  2. Sæt jordbærrene på grillen ved mellem varme. Er det på en gasgrill, skal du skrue helt ned, når det begynder at boble. Bag/grill/confiter i cirka 20-30 minutter afhængig af modenhed på jordbær og varme i grillen. Jordbærrene skal være let møre, men må også gerne have lidt bid endnu.
  3. Arranger nu mazariner i bunden af tallerkner. Kom herpå confiterede jordbær og nogle af de marinerede. Top med lidt hyldeblomst og eventuelt andre urter. Server med cremen på siden.

Bon appétit!

Relaterede produkter