Chokoladekager i portionsforme - nem opskrift fra Pillivuyt

Grilltema: Dessert

Chokoladekager

Ingredienser

8 personer

175 g mørk chokolade
100 g smør
500 g sukker
75 g valnødder
6 æg
portionsforme i porcelæn 

Opskrift

Sådan gør du:

  1. Varm lidt vand op i en gryde og brug som vandbad. Hak chokoladen groft, skær smør i stykker, og læg i en ret stor skål, der kan tåle varme, og sæt op på vandbadet. Varmen skal være middel, og rør sammen, når du kan se, det begynder at smelte efter et par minutter.
  2. Tag skålen fra vandbadet, og rør sukker i samt let knuste valnødder (gem evt. lidt til at pynte med).
  3. Del æg i blomme og hvider. Når chokoladedejen ikke er varm, men bare lun, røres æggeblommerne i. Lad blive tempereret. Pisk æggehviderne stive. Rør først omkring ¼ del ned i chokoladedejen, og vend derefter forsigtigt resten i, da dette giver et luftigere resultat.
  4. Fordel dejen i portionsforme, og bag ved indirekte middelvarme i ca. 10 minutters tid, til de har sat sig lidt, men de må gerne være lidt klæge til sidst.

Bon appétit!

Relaterede produkter