Grå Plisse - Bungalow5 dækker op med Pillivuyt Porcelæn

Bungalow5 / Grå Plissé

Allan er kendt som den bil-elskende design-entusiast med hang til sneakers, crossfit og masser af rejser, som han siden 2010 ivrigt har delt på den internationale blog Bungalow5. Her giver han kreativ inspiration til unikke måder at indrette et moderne, behageligt og stilfuldt hjem.

Du har kokkereret i køkkenet hele dagen og fremtryllet et fantastisk måltid, der ville være et besøg fra selveste René Redzepi værdig (eller måske du bare har bestilt en omgang god take-away). Uanset hvad kan intet ødelægge god mad, som når det hele blot blive serveret på en overfyldt tallerken. God mad spises ligeså meget med øjet. Med det in mente, har jeg samlet et par gode råd, så du kan nyde den gode mad derhjemme – og dække op med det nye grå Plisse stel fra Pillivuyt.

1. Tallerkener og skåle

Det er en god idé at sætte stemningen og iscenesætte måltidet selv, inden gæsterne har sat sig til bords. Det betyder, at middagstallerkenen bliver på bordet det meste af middagen, nederst, under suppeskålen eller tallerkenen til forretten. En god størrelse middagstallerken bør have en diameter på 26-28 cm, alt efter din appetit. Salattallerkenen fås i mange størrelser, men jeg foreslår en størrelse på 22 cm.

Det vigtigste at huske på er, at dine tallerkener ikke nødvendigvis behøver at matche. Jeg er vild med idéen om at mikse forskellige stel, du kan sagtens både bruge det nye grå Plissé med det hvide, eller hvilket som helst andet stel fra Pillivuyt for den sags skyld. Så længe du følger reglerne om funktion, så kan du sagtens fornøje dig med formen.

2. Dækkeserviet eller dug

Det første skridt i en sikker borddækning er dækkeservietter eller dug. Vælg den ene eller den anden. Har du et flot træbord, vil jeg nok foretrække dækkeservietter. En dug er noget mere formel og skal umiddelbart helst kun bruges ved højtider.

3. Gaflen

Gaflen ligger til venstre for tallerkenen. Den generelle regel er, at du skal arrangere dit sølvtøj, så der arbejdes indad som middagen skrider frem. Hvis middagen starter med en forret, så placér gaflen til forretten yderst til venstre med middagsgaflen inderst. Hvis du ikke starter med en forret, så lad gaflen blive i skuffen – dæk kun op med det, der skal bruges.

4. Kniv og ske

Kniven og skeen placeres til højre. Kniven inderst, med skærefladen indad. Skeen placeres yderst, forudsat du disker op med en suppe til forret.

5. Serviet

Den nemme løsning er selvfølgelig en af serviet – det giver dog selv den simpleste ret en tand ekstra, hvis du dækker op med en stofserviet. Du behøver ikke gå efter den dyre model, jeg bruger ofte selv nye rene viskestykker, da jeg synes de ofte er lidt mere spændende i designet (mange smarte viskestykker dur jo alligevel ikke til at tørre op med, men de fungerer fint til at tørre sig om munden). Du har også to valg omkring, hvorvidt servietten skal lægges pænt foldet til venstre for gaflen, eller om den placeres øverst på tallerkenen.