Lækre retter i fade: Få inspiration med Pillivuyt

Hovedret

Rødbedetærte med gedeost og timian

Ingredienser

4-6 personer

Tærtedej:

300 gram hvedemel
150 gram usaltet smør
1 tsk havsalt
13-16 spsk isvand

Fyld:

1 løg
2 fed hvidløg
750 gram rødbeder
1 tsk. tørret timian
1 spsk. balsamico eddike
3 æg
250 gram creme fraiche, 18%
1 tsk. havsalt
100 gram frisk gedeost, evt. Rosa Mundo fra Tebstup
Brøndkarse og frisk timian til pynt

 

Opskrift

Sådan gør du:

Tærtedej:

  1. Skær smørret ud i 1x1 cm stykker. Hæld mel op i stor skål og smuldr smørret i melet. Tilsæt isvand lidt af gangen og rør rundt med en ske. Tilsæt kun så meget isvand, at dejen kan samles med et let tryk. Hvis smørret begynder at blive varmt stilles skålen straks i køleskabet, indtil det igen er koldt. Saml dejen til en kugle og dæk den med et klæde. Lad dejen hvile minimum 30 minutter i køleskabet.
  2. Dejen rulles ud på et meldrysset bord indtil den er 5 mm tyk og vendes over i et tærtefad på 25 cm i diameter. Skær tærtens kanter til, så de stikker 1 cm ud over tærtefadets kant. Ombuk tærtens kanter og pres kanterne godt ind til tærtefadets kant. Prik dejen med en gaffel og lad den hvile i minimum 30 minutter – gerne 1-2 timer, da det vil hjælpe dejen med at holde sin form.
  3. Opvarm ovnen til 200 °C. 
  4. Dæk tærtebunden med et stykke bagepapir og fyld tærten med bønner/ris. Blindbag tærtebunden i 20-25 minutter; Fjern bagepapir og bønner/ris så snart kanterne begynder at tage farve efter cirka 20 minutter. Bag tærtebunden i yderligere 5 minutter indtil tærtens bund begynder at se tør ud og kanterne er gyldne

Til Fyld:

  1. Lav fyldet mens tærten blindbages; skræl rødbederne og skær dem ud i tynde skiver af 1-2mm. Hak løg og hvidløg fint. Brun løg, hvidløg og timian i 2 spiseskefulde olie. Når løgene er bløde tilsættes rødbederne, balsamicoeddike og 1 teskefuld salt. Lad det stege i 10-15 minutter til rødbederne er bløde.
  2. Slå æggene ud i en skål. Tilsæt creme fraiche, ½ tsk salt og peber. Æggemassen røres let med en gaffel.
  3. Fordel rødbederne over tærtebunden og hæld æggemassen over rødbederne. Smuldr/fordel gedeosten ud over tærten. Pynt evt. med et par kviste timian på toppen. Bag tærten i 30-35 minutter ved 200 C indtil æggemassen har sat sig.
  4. Pynt den bagte tærte med et par kviste brøndkarse.

Bon appétit

Relaterede produkter