Livslang garanti og 2 års brudgaranti - Pillivuyt

Livslang garanti & 2 års brudgaranti

Kvaliteten er så unik, at porcelænet let overlever i flere generationer. Pillivuyt tilbyder derfor uden videre livslang produktgaranti og 2 års garanti mod skader som brud eller skår.

2 ÅRS BRUDGARANTI

Med Pillivuyts 2 års brudgaranti modtager du et helt nyt, tilsvarende produkt uden beregning, hvis dit produkt går itu ved almindeligt brug – f.eks. hvis du kommer til at tabe det eller på anden måde kommer til at beskadige det, mens du bruger det. Brudgarantien gælder ikke, hvis produktet er beskadiget forsætligt eller ved brud, der er opstået pga. grov uagtsomhed.    

For at benytte brudgarantien skal du blot vise din originale købskvittering, der gælder som garantibevis, og du skal indlevere produktet, der er skåret eller på anden måde beskadiget. Brudgarantien gælder i 24 måneder fra købsdatoen og dækker alle produkter købt i Danmark. Garantien kan kun benyttes én gang pr. produkt. Hvis produktet er udgået, ombyttes det til en lignende vare af samme eller højere værdi. Penge gives ikke retur. Garantien gælder kun for privatpersoner. Brudgarantien gør ingen indskrænkninger i de rettigheder, som følger af forbrugerlovgivningen i øvrigt.

Du kan ombytte dine varer i den butik eller kæde, hvor de er købt.

 

LIVSLANG BRUGSGARANTI

Kvaliteten er så unik, at vores porcelæn let overlever i flere generationer. Pillivuyt giver derfor livslang brugsgaranti på alt porcelæn. Du er således til enhver tid garanteret ombytning af produkter, der som følge af fabrikationsfejl ikke lever op til Pillivuyts høje kvalitetsstandarder.

Den livslange brugsgaranti gælder ved almindeligt brug. For at undgå brud bør du eksempelvis altid sørge for at fylde væske eller fedtstof i ildfaste fade med flad bund, før de bruges på gas og grill. Den livslange brugsgaranti dækker ikke tabte, skårede eller på anden vis ituslåede produkter, der ligger efter den 2 årige brudgaranti. Slitage er ligeledes ikke dækket af garantien.

Den livslange brugsgaranti dækker alle produkter købt i Danmark. Hvis produktet er udgået ombyttes det til en lignende vare af samme eller højere værdi. Penge gives ikke retur. Garantien gælder kun for privatpersoner. Du kan ombytte dine varer i den butik eller kæde, hvor de er købt.